Når man intereserer sig for uopmærksomheds forstyrrelser, inklusiv ADHD, vil man ind imellem finde en person der er uopmærksom, men er sløv i stedet for at være hyperaktiv. Lidt det modsatte man vil kunne finde hos een med klassisk ADHD. Ca. 5% af dem der har uopmærksomhedsforstyrrelser vil have denne type sløv form, som vi kalder SCT.
Hvis man kigger ind på wikipedia på denne adresse, vil man finde en engelsk udgave af en beskrivelse af SCT:
Videnskabelige artikler om SCT:
http://www.springerlink.com/content/w2t1204107057736/
Jeg har via min psykiatriske klinik truffet en hel del med SCT, fordi jeg har set ca. 900 personer med ADHD/ADD gennem 8 år.
Jeg vil beskrive dem således:
De kommer oftest til klinikken i alderen 15-25 år, fordi de ikke kan tage sig sammen til at tage en uddannelse, og at de i hverdagen er sløve og ugidelige. De lader det meste stå stille i deres liv. De er mere interesseret i en mental stimulering end i kropslig stimulering (sport m.m.). Derved bliver computeren en ofte central stimulation. Deres hukommelse er skiftende, nogle gange elendig andre gange ganske god. De er ikke interesseret i seksuel aktivitet. De er sociale, men kan godt lide at passe sig selv. De er ofte generte og opgiver let en opgave. De søger sjældent hjælp, hvis de har problemer. Ofte har de indlærings besvær, ikke fordi deres intelligens er nedsat, men simpelthen fordi de ikke gider. De ser hverdags problemer som utrolig besværlige. Næsten umulige at udføre. Nogle virker depressive, men det er deres mangel på motivation, der kan give indtryk af en depression. De har ikke mørke tanker men opgivende tanker. “Det kan ikke betale sig” er et ofte forekommende udtryk hos denne gruppe mennesker.
Der er en del diskussion om, SCT er en subgruppe af ADHD. Det kunne det være, fordi de har en hel del fælles symptomer: utålmodighed, rastløshed, nedsat arbejds hukommelse, dagdrømmeri, nedsat koncentration m.m.
Behandling:
Det ser ud til, at Metylphenidat (Ritalin, Medikinet) ikke har den store effekt på denne gruppe mennesker med SCT. Måske i små mængder kan det hjælpe. Vi ved endnu ikke, hvilken behandling der er bedst for mennesker med SCT. Man har foreslået Atomoxetin og Venlafaxin, men det er usikkert.
Hvornår opdages SCT ?:
Børn og unge med SCT bliver ofte oversete, fordi de er relative rolige, men meget fraværende. De søger ikke ind i sociale sammenhænge, men kan godt deltage i fester og sammenkomster, men oftest ude i periferien. De knytter ikke tætte venskaber, og er ikke særlig interesseret i det modsatte køn. De er ikke ude på at møde stimulerende handlinger som dem med ADHD. De bliver mere stimuleret af synsindtryk og musik.Generelt virker personer med SCT som rolige, fraværende, uinteresserede, dagdrømmende, vekslende hukommelse og med visse indlærings vanskeligheder. Ofte lægger man ikke mærke til dem med SCT før de skal præstere noget, fordi så falder de igennem. Det sker mest i de sidste klasser i folkeskolen og i arbejdslivet/uddanelse.
Kan man skelne mellem en autist/asperger og en SCT? Det kan man. Een med SCT kan godt socialisere og kunne skelne mellem sociale indtryk, hvor en autist/asperger har det svært med det. En autist mangler evnen til at socialisere, mens een med SCT ikke gider, men kan godt.
Kernepunktet hos dem der har SCT er en nedsat motivation, nedsat koncentration og en manglende “gå på mod”. De opgiver næsten før de er startet. Deres behov for stimulation kommer indefra, mens een med ADHD behøver stimulation udefra med sport, motion, “gang i den “.
Via deres interesser kan man måske øge deres motivation, som oftest er i bund. Man må regne med, at een med SCT kun kan præstere korte opgaver og gerne af vekslende karakter. Kreative fag kan være vejen frem. Dem med SCT stimuleres indefra, ikke udefra.
Nogle amerikanske psykiatere siger, at SCT er en gruppe for sig selv, og er ikke en undergruppe af ADHD. Det er nok rigtigt, fordi SCT ligner langtfra noget der er ADHD, bortset fra den manglende uopmærksomhed og de dårlige eksekutive funktioner. Men tilstanden findes uden tvivl.
Opslag
